Sidste sæson med friluftsbad i Aars er i gang

Af Torsten Hansen, Fredag, 14/07/2023 12:37

Små problemer med natlige gæster i friluftsbadet

AARS: - Vi fik en anmeldelse natten til torsdag om at flere unge var kravlet over hegnet til Aars Friluftsbad og badede, siger Mikkel Mitchell, Nordjyllands Politi.

Der blev sendt en patrulje, der traf de unge ved bassinet. Politiet gav de unge en opsang. De unge påstod, at de ikke var hoppet over hegnet, men kun var gået over et sted, hvor hegnet i forvejen var lagt ned.

- Vi har altid haft lidt problemer med unge der bader om natten, men det har ikke været så slemt, siger Thomas Sørensen, Aars Svømmehal. Han er ikke så glad for omtale af det, og har ikke selv anmeldt de seneste episoder. Faktisk var han ikke selv klar over, at politiet havde været ved friluftsbadet fire gange i sommer, før Aars Avis nævnte det for ham.

- Det er mærkeligt, at de ikke har meddelt det til os, siger han.

Han har undersøgt hegnet omkring badet og konstateret, at en mindre del af hegnet er ødelagt. Det bliver nu lavet.

Læs mere i Aars Avis onsdag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"