Sidste hjemmekamp i denne sæson

Onsdag, 24/03/2010 10:13

Støvring IF – Nøvling IF 2 (17-5)
STØVRING: Så blev det tid for at spille den sidste hjemmekamp for Støvring IF’s U10 pige B. 
Pigerne lagde godt ud og gik på banen med en gejst og kampiver, som gjorde, at de ret hurtigt kom foran ved nogle flotte mål af Clara Knudsen og Helene Rasmussen.
Pigerne spillede meget disciplineret i både forsvar og angreb, hvilket også gjorde det til en meget seværdig kamp. 
De tog godt ved i forsvaret – og nogle gange for godt. For første gang i pigernes turnering blev der uddelt gule kort og to minutters udvisninger, som var berettiget. 
Ved første halvlegs slut var Støvring foran med 7-2. I begyndelsen af anden halvleg fik Nøvling scoret to hurtige mål, som måske vækkede Støvring lidt igen, for lige pludselig begyndte de at løbe hurtigere fremad banen og scorede nogle meget flotte mål nærmest inden Nøvling var kommet på plads i forsvaret. 
Alt i alt endnu en rigtig flot spillet kamp af Støvring IF’s U10 Piger.
Ugens Small Star gik til Emilie Broberg Outzen for en meget flot indsats i forsvaret og flere flotte mål i angrebet.
Målscorer for Støvring IF: Helene Rasmussen, 6 mål, Emilie Broberg Outzen, 4 mål, Sofie Westergaard, 4 mål og Clara Knudsen, 3 mål.
Målscorer for Nøvling IF 2: Julie Nielsen, 3 mål og Gry Thrysøe, 2 mål

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"