Seebach gav pænt overskud til ”vennerne”

Onsdag, 02/03/2016 09:51

Årets øvrige aktiviteter med Klublotto, Sommersportsfest, Beierholm Cup og Julebal har også bidraget positivt, og efter at have afleveret kr. 50.000 til moderklubben FUIK, kunne kasserer Bjarne Kurinow, således gøre et flot regnskab op til kr. 161.000 i overskud. 

I 2015 kunne FUIK’s Venner også fejre 40 års jubilæum, som blev markeret med en velbesøgt reception. Her blev tidligere formand, Anders Jørn Skriver, kåret til æresmedlem af foreningen.

Det flotte overskud er der allerede ved at blive taget hånd om. Ud over allerede at have støttet moderforeningen FUIK med et kontantbeløb på kr. 50.000, så er det også FUIK’s Venner der fra i år finansierer ansættelsen af FUIK’s nye børnekonsulent Rudi Møller.  

Om FUIK’s Venner arrangerer Søkoncert i 2016, afklares indenfor kort tid.           

Der var genvalg til bestyrelsen som består af: Poul Poulsen, Søren Kristensen, Bjarne Kurinow, Jens Røschmann, Kaj Ove Bunde, Niclas Poulsen og Per Bach Jensen

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"