Sebber IF serie 3 i nedrykningsfare

Tirsdag, 22/06/2010 07:31

FODBOLD – serie 3
Sebber IF - Støvring: 2-3 (0-0)
Målscorer: 1-1: Klaus Rask,  2-2: Lars Borregaard
Sebber IF tog i søndagens hjemmekamp mod gæsterne Støvring, hvor der skulle spilles om vitale point for begge mandskaber. En sejr for et af de to hold ville formegentlig betyde endnu en sæson i serie 3, mens et nederlag ville betyde, at det tabende hold ville komme i nedrykningsfare før sidste spillerunde.
Sebber startede første halvleg bedst, og havde mange store scoringsmuligheder. Midt i halvlegen begår Støvring IF en forseelse mod Sebbers Daniel Staun, som dommeren korrekt takserede til straffespark. Desværre for Sebber IF misbrugte Nicki Jensen muligheden fra 11-meterpletten. Derfor var det Støvring IF, der kunne være mest tilfredse med at gå til pause med stillingen 0-0.
Sebber IF startede anden halvleg fint, og kort inde i denne bliver en Støvring-spiller vist det gule kort. Dette gav Sebber IF en overtalssituation i 10minutter. Trods Sebber IF var en mand i overtal, så var det gæsterne fra Støvring der kunne bringe sig på 0-1. Midt i halvlegen fik Sebbers Klaus Rask udlignet til 1-1. Da Støvring IF gav bolden op efter denne scoring spillede de bolden ned i Sebbers forsvarszone, hvor de kunne sparke bolden i mål til 1-2, via en Sebber-fejl, blot 30 sekunder  efter Klaus Rasks udlignende 1-1 scoring. I halvlegens sidste del kunne Sebbertræner, Lars Borregaard, atter bringe balance i målregnskabet, da han efter en klumpspilsituation kunne sparke bolden det sidste stykke ind over målstregen til stillingen 2-2.
I halvlegens sidste minutter pressede Sebber IF voldsomt på for en vindende scoring, men Støvring slog kontra og udnyttede muligheden til at bringe sig på 2-3. Dette blev også kampens resultat. 
Efter kampen snakkede Nibe Avis med Sebber IF’s træner Lars Borregaard, som udtalte: »Jeg er naturligvis skuffet over at tabe til Støvring IF på denne måde. Vi forvalter desværre ikke vores muligheder gennem kampen, og det bliver vi straffet for i dag«.         
Med nederlaget bliver det spændende for Sebber IF i næste og sidste spillerunde, hvor de tager i mod Vaarst/Fjellerad på Valsted Stadion. Der er ét point, i Sebber IF’s favør, mellem de to mandskaber, hvor Vaarst/Fjellerad pt. indtager den direkte nedrykningsplads, til serie 4, i puljen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"