Salt- og sildeekskursion til Limfjorden

I sidste uge var 2x fra Vesthimmerlands Gymnasium og HF travlt optaget af at finde ud af sammenhængen mellem salt og sildefiskeri i Limfjorden. Det var i forbindelse med en uges almen studieforberedelse, hvor fagene historie, biologi og kemi sammen skulle belyse emnet. Efter nogle indledende studier hjemme på gymnasiet var onsdagen afsat til studier i marken.
Første stop var i Nibe, hvor Jens Østergaard fra Nibe Kaaglaug tog imod, og det viste sig hurtigt, at her kunne de få god besked. Oldermanden for lauget fortalte levende om de to perioder, hvor sildefiskeriet blomstrede, og fremviste diverse redskaber og bådtyper. Eleverne blev også budt på smagsprøver af tørsaltede sild, men her var afsætningen ikke så stor.
Efter Jens Østergaards foredrag havde eleverne lejlighed til – med deres historielærer, Eva Auken, i spidsen - at udforske Nibe Kirke med de imponerende kalkmalerier, og de kunne ved selvsyn konstatere en sammenhæng mellem den materielle velstand, som sildefiskeriet medførte, og selve kirkebyggeriet. Bl.a. kunne de beundre et kirkeskib, der var en model af de fragtskibe, silden blev transporteret i.
Derefter gik turen til Limfjordsmuseet i Løgstør, hvor den nye museumsinspektør, Nanna Folke Olsen, fortalte, hvad der er værd at vide om de forskellige former for fiskeri, der er foregået i Limfjorden, og hvad det betød for fiskebestanden, da tangen i vest under en storm i 1825 blev gennembrudt med større saltkoncentration til følge. På museet fik eleverne også rig lejlighed til at røre ved krabber og deslige i bassinerne, og under kyndig vejledning af deres biologilærer, Anne Becher, dissekerede de oven i købet nogle sild, der var indkøbt til lejligheden.

Hvorfor salt?
Den rapport om ”Salt og Sild”, som eleverne i 2x nu er i gang med at skrive, skal også oversættes til engelsk, da Vesthimmerlands Gymnasium og HF deltager i et Comenius-projekt om salt. Comenius er en del af EU’s uddannelsesprogram for Livslang Læring og yder bl.a. tilskud til multilaterale skolepartnerskaber som det, VHG nu er i gang med. De andre deltagende skoler er et fransk, et østrigsk og et italiensk gymnasium.
Fælles for de fire gymnasier er, at der i deres umiddelbare omegn produceres salt, men på ret forskellige måder. De deltagende lærere i projektet mødtes første gang i Besançon i Frankrig i november sidste år for dels at udvikle en fælles hjemmeside for projektet, dels at planlægge et lejrskolelignende ophold i Sydfrankrig  i foråret 2009 for fire klasser, en klasse fra hvert gymnasium. I marts måned skal fire nye klasser fra de deltagende skoler mødes i Salzburg, og her skal 2x så forklare for deres europæiske kammerater, hvorfor salt var så vigtigt som opbevaringsmiddel i forbindelse med sildefiskeriet i Limfjorden. Og her gør det ikke noget, hvis de har luret nogle af Jens Østergaards fortælletricks af.