Sørup Forsamlingshus arrangerer to kulturtilbud

Onsdag, 17/03/2010 12:37

SØRUP: Sørup Forsamlingshus arrangerer  i samarbejde med ”Kultur i Landdistrikterne” to kulturtilbud til borgerne I Sørup og omegn.
Lørdag den 20. marts er der børneteater for de 3-8 årige om formiddagen. 
Musikteatret  â€Undergrunden”  opfører en opera “Trold kan tæmmes”, der handler om trolde og prinsesser. Prinsessen skal giftes med en trold, men det har hun ikke lyst til.  Heldigvis er trolden let at narre.
Musikken er til at blive i godt humør af, og den er sammensat af temaer fra forskellige kendte operaer.
Samme dag den 20. marts om aftenen er der også noget for voksne.  Her  slår man dørene op for Sørup og omegns borgere. De skal til koncert med  â€Boys of Bluehill”. Boys of Bluehill er kendt af folkemusikfans over hele landet for at levere medrivende koncerter i såvel musikforeninger og ved Skagen og Tønder Festivalerne.
Repertoiret er varieret og hentes især fra den righoldige keltiske folkemusik tradition. Musikken spænder fra smukke, langsomme ballader  fra det skotske højland, til energiske, medrivende instrumentale jigs og reels – indimellem blandet med klassikere fra andre genrer, men i overraskende udgaver.
Boys of Bluehill består af to danskere og to skotter, der alle har mange års professionel erfaring og en dybfølt kærlighed til deres musik. Dette, samt en uhøjtidelig og humoristisk ”tone” gør, at en koncert med bandet er en varm og underholdende oplevelse.
Bestyrelsen for Sørup Forsamlingshus glæder sig meget over at kunne tilbyde disse to arrangementer til overkommelige priser, og man glæder sig til at se rigtig mange.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"