Så er der valg i Himmerland - igen

Af Thorkil Christensen, Onsdag, 05/06/2019 06:00

AARS: For anden gang i løbet af 14 dage har vælgerne mulighed for at deltage i et valg. I Himmerlandskredsen, der omfatter Vesthimmerland og Rebild kommuner får 49.095 vælgere mulighed for at gå til stemmeurnerne i dag onsdag. Fra morgenstunden og frem til kl. 20 skal vælgerne tage stilling til, hvor krydset skal sættes hos de 13 partier eller personligt på partiernes tilsammen 90 kandidater, hvoraf nogle har bopæl i Himmerlandskredsen. Ved folketingsvalget i 2015 blev stemmeprocenten i Himmerlandskredsen opgjort til 85,43. Om denne stemmeprocent kan overgås i dag, tør valgets leder, sekretariatschef Jens Bach Storgaard fra rådhuset i Aars ikke at spå om, men oplyser, at der ved fristens udløb for at afgive brevstemme, var lidt færre der havde stemt på denne måde end i 2015.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"