Rold Skov MTB får nyt klubhus

Onsdag, 09/06/2010 11:08

Borgmester Anny Winther (V) har indviet Rold Skov MTB’s nye  klubhus bag ved privathospitalet i Skørping. Dagens solskinsvejr skabte de perfekte rammer for afholdelse af indvielsen.
Anny Winther gav i sin tale udtryk for sin glæde ved at klubben aktivt skaber mulighed for at nogle flere kan komme ud og nyde skoven. Samtidig er klubben med til at profilere området med sin brede og ambitiøse medlemsskare, som består af eliteryttere såvel kvindelige som mandlige, et kvindehold, ungdomsryttere og ikke mindst et stor antal motionister.
Formand Jan Nielsen er glad for at det nu er lykkedes at få et klubhus så rytterne ikke mere skal samles under et træ inden træningen. Det er vigtigt i forhold til at skabe et godt klubliv og til at sikre gode muligheder for udvalgsarbejdet, som skal fungere optimalt i forhold til at nå klubbens visioner.
Jan Nielsen kunne også fortælle om sin egen erfaring med tab af 11 kg sidste år. Tab af kilo er ikke udsædvanligt for nye MTB-kører, ligesom kroppens muskler bliver flyttet de rigtige steder hen. Jan fortæller at der også i 2010 er mulighed for personlige forbedringer.
I løbet af dagen var der flere aktiviteter blandt andet kunne kunsteren Hans Peter Skovsen ses med sit arbejde med stenskulpturer, hvor teknik, stenens liv og symbolik blev debateret livligt i løbet af dagen.
Hoppeborgen var favorit blandt børnene medens de voskne og de store børn fik prøvet en MTB-cykel ude i skoven, hvor blandt andet borgmesteren var med til at køre feltet frem.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"