Rallystemning i skoven

Tirsdag, 27/04/2010 14:27

Interessen var stor for at følge starten på anden afdeling af DM i minirally.
De 42 deltagende biler blev sendt af sted fra Støvring Rådhus lørdag lige over middag. Her var det den karismatiske og spydige speaker fra Zulu djævleræs, Bowler Tage, som med et par ord sendte dem ud på de i alt syv hastighedsprøver. Det gode vejr havde lokket en masse tilskuere til at bruge lørdag eftermiddag i skoven ved Madum Sø. Her kunne de se rallybilerne med fuld fart, blive styret gennem skoven.  Helt 
udramatisk blev dog heller ikke, en af kørerne skred så voldsomt ud, at det rev baghjul, skærm og kofanger af bilen, og to biler gav op på selve startstregen. 
Senere på dagen blev der også kørt to hastighedsprøver på Nysumbanen. Det blev en hård tur for to af den arrangerende klub, Motorsport Nord-jyllands egne deltagere. Sidste års generelle vinder Martin Bjerre fra Løgstør måtte udgå af løbet med en ødelagt motor, og den lokale John B. Christensen fra Sørup, skred af banen i et sving og satte en del tid til med dette. - De havde lige kørt vand på, og vi var første bil på den fedtede bane, men skylden må nok tilskrives en oversatsning fra rattet og bagud, griner John B. Christensen.
Af 42 tilmeldte hold gennemførte de 30, de krævende himmerlandske prøver, der var dog kun tale om materiel skade blandt de udgåede hold. 
Løbet blev vundet generelt af Michael Broberg og Kenneth Svendsen i Subaru Impreza.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"