PostDanmark flytter det lokale distributionscenter

Fredag, 18/12/2009 02:04

I forlængelse af, at Aalborg Kommune planlægger nye aktiviteter på matriklen hvor Nibe kommunes tidligere rådhus er beliggende, skal også PostDanmarks distributionscenter på stedet have ny adresse.
Her flytter distributionscentret i 2010 til Østerlandsvej 1, i bygningerne der tidligere var hjemsted for S. E. Christensens Maskinværksted.
Ejendommen har de seneste uger været under ombygning, og der er indrettet nyt parkeringsanlæg på stedet.
I en skrivelse til sine kunder bekræfter PostDanmark flytningen, der sker fra 12. januar. Kunder med postboks kan dog bevare placeringen i Strandgade til midt i marts.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"