Politijagt sluttede i Haverslev

Af Ture Damtoft, Fredag, 11/08/2023 10:41

HAVERSLEV: Politiet kom på besøg i Haverslev to gange i løbet af torsdag og fredag.
Første gang var en lidt tragisk sag på Jyllandsgade, hvor to hunde var stukket af fra deres ejer; en 39-årig mand.
De havde derefter forceret et 1,5 meter højt hegn ind til en naboejendom med kaniner, og seks af disse blev slået ihjel.
Det blev anmeldt af en 46-årig kvinde, hvis døtre fandt de døde kaniner.
De tre fik fat i en af hundene, og den anden løb hjem til sin ejer.
Han er blevet sigtet for overtrædelse af hundeloven, fordi han ikke havde kontrol over sine hunde, og kun af dem bar halsbånd.
Straffen er som udgangspunkt et bødeforlæg, men politiet oplyser, at det kan tænkes, der kommer en civil erstatningssag.

Stoppet efter politijagt
Den anden sag skete natten til fredag, hvor en hundepatrulje kl. 01.05 eftersatte en VW Passat Stationcar, da føreren ikke stoppede som anvist.
Politijagten, som var kort, stoppede i svinget ved Søndergade/Dahlsensvej.
Føreren viste sig at være en 28-årig mand fra Farsø. Han testede positiv for både spiritus og euforiserende stoffer - og der blev senere udtaget blodprøver.
Dertil havde han heller ikke førerret, og politiet konfiskerede bilen med henblik på beslaglægning.
Hermed stoppede de formodede lovovertrædelser ikke, for i bilens fandt politiet også dunke med dieselolie.
En anden hundepatrulje fandt 01.48 en bus, hvorfra der var blevet tappet diesel, og den 28-årige blev også sigtet for det forhold.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"