Politiets døgnrapport - bilist afgået ved døden.

Af Ture Damtoft, Torsdag, 18/03/2021 10:17

Bilist afgået ved døden

HAUBRO: Den 25-årige, som fredag 12. marts forulykkede på Havbrovej, er desværre afgået ved døden.

Beskeden fik politiet tirsdag eftermiddag efter deadline på Aars Avis, derfor nåede vi ikke at få fjernet artiklen.

 

Gas-tyveri for 30.000 kroner ved Hornum

HORNUM: Natten mellem tirsdag 16. og onsdag 17. marts blev der stjålet 25 10-kilos gasflasker fra et byr på Himmerland Camping på Bjørnstrupvej.

Hængslerne på lågen på buret var blevet klippet over, og alle gas-flasker stjålet.

Det var samme dag, som flaskerne var blevet leveret.

- Det er da lidt pudsigt, at det er samme dag, som vi har fået leveret fra Primagaz, men vi kan selvfølgelig ikke sige noget om, hvem det er, siger Mette Tougaard fra Himmerland Camping.

Politiet opfordrer folk til at være opmærksomme på, om de bliver tilbudt meget billige gas-flasker og i så fald melde det på 114.

Den samlede værdig løber op i 30.000 kr. 1000 kr. pr. gas-flaske og omkring 5000 kr. for buret.

 

Butikstyve taget i Aars

AARS: To kvinder på henholdsvis 18 og 21 år blev onsdag kl. 17.15 stoppet i Kvickly i Aars.

De havde varer for i alt 1440 kroner på sig.

De to udlændinge blev afhørt med hjælp fra en tolk og fik hver en straksbøde på 2500 kr., som er blevet betalt.

 

 

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"