Politiet søger hjælp efter Aars hærværk

Af Ture Damtoft, Mandag, 25/05/2020 11:36

AARS: Politiet søger hjælp fra borgerne i Aars efter flere tilfælde af hærværk.

Fredag aften fra omkring kl. 21 og ud på natten begik en gruppe ung mænd i aldrene omkring 16-18 år hærværk på mindst fire biler på parkeringspladsen ved Markedsvej.

De ridsede ruder og paneler på bilerne og brækkede sidespejle af.

Ifølge politiet blev der også kastet en pose grillkul mod en af bilerne.

Politiet beskriver gerningsmændene som fire til fem danske unge i ført hættetrøjer og jakker.

De færdedes i området omkring Markedsvej og busterminalen fra omkring kl. 21 og til ud på natten, men selv hærværket er sket i tidsrummet fra ca. kl. 23 og lidt over midnat, oplyser politiet.

Der har gennem længere tid været en del tilfælde af hærværk på og omkirng busterminalen, og derfor har politiet en formodning om, hvem gerningsmændene er.

- Vi formoder, vi har nogen kendskab til dem, men vi hører meget gerne fra borgere, som har set noget i det tidsrum fredag aften og ud på natten til lørdag, siger politiassistent Anders Nielsen.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"