Pingvinen til Vattenfall Swim Cup

Onsdag, 02/06/2010 10:11

I Kristihimmelfartsferien den 13.-16. maj tog 26 svømmer fra Pingvinen til Vattenfall Swim Cup i Esbjerg.
I år havde man mange nye svømmer med, som ville opleve, at det var et stævne ud over det sædvanlige, hvor der i alt ville være 1416 svømmer fordelt i to svømmehaller, hvor mange af dem kom fra en af de 46 udenlandske klubber.
Det er jo ikke hver dag, man kommer til at svømme mod en tysker og en svensker.
Alle svømmede rigtig godt. Der blev stort set lavet personlige rekorder i alt, hvad Pingvinens svømmer stillede op i.
Igen i år havde Pingvinen et par svømmer i finalen, Kristian Skjødt og Daniel Harsfort. Finalerne blev svømmet om aften i Svømmestadion Danmark, hvor det kun var de otte bedste.
Fredag aften var Kristian i finalen i 100 meter fly i tiden 1.06.84 og i finalen svømmede han den på 1.06.13.
Lørdag aften var Daniel Harsfort i finalen i 50 meter fly i tiden 0.31.46 og i finalen svømmede han den på 0.30.16.
Søndag aften var Kristian igen i finalen, denne gang var det i 25 meter fly i tiden 0.13.65 og i finalen svømmede han den på  0.13.67.
Ud over at Daniel var i finalen, vandt han også en bronzemedalje i 100 meter fly i tiden 1:09.20, blot en hundrededel fra andenpladsen.
Kristian forbedrede også hans egen klubrekord i 200 meter fly i tiden 2.28.47.
Daniel kvalificerede sig også til Dansk Årgangsmesterskaber i 100 meter fly og 100 meter bryst, som svømmes i Gentofte i juni.
Lørdag aften i finalerne blev der svømmet 8 x 25 fly og Pingvinen havde i år hele tre holdkapper med. Alle svømmede alt hvad de kunne.
Da svømmerne igen sent søndag aften var i Støvring, var de meget trætte ovenpå sådan et hårdt og spændende stævne.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"