Pigernes aften i Stubhuset

STØVRING: Rasmus Walter havde taget sine to venner, Leif Bruun og Martin Birksteen med, der gav den på henholdsvis pedal steel guitar og tangenter på denne akustiske aften, hvor Rasmus Walter bød på en række sange fra sine foreløbige to studiealbums.
Selv benævner han turnéen Rødvinstouren med reference til den flaske rødvin, han og Leif Bruun havde stående til deling på et lille bord. Den blev nu ikke rørt meget, den flaske – men den bruges måske også mere som et billede på, at der er en stor del hygge og afslappethed forbundet med koncerterne. Mellem numrene bliver der hyggesnakket, fortalt anekdoter, ping-pong’et med publikum om blandt andet bideskinner og sågar indbudt til dans på scenen. Der har indtil videre på turen ikke har været nogen, der har benyttet sig af den opfordring, og det var der heller ikke nogen, der havde mod til i Stubhuset, selv om en del sikkert godt kunne have lyst. Især til at kunne danse nær Rasmus Walter.
For der er ingen tvivl om, at det store fremmøde fra især det kvindelige køn bunder i, at han er en charmør, ham Walter, og med sin positivitet og imødekommenhed går han lige ind. Egentlig kan man næsten sige, det er en form for paradoks eller modsætning, den positivitet, glæde og tilfredshed, han udstråler, som udmøntes i så mange sange, der er gennemsyret af melankoli, og hvor en munter dur-akkord er undtagelsen. Men det er Rasmus Walters stil, og det er hans univers, og det mestrer han til UG med kryds og slange.
Selv om der på et tidspunkt bliver rykket godt igennem på Leif Bruuns pedal steel guitar i en gevaldig solo på nummeret Vi kommer nok igen, var det klart ”nedtonede” versioner af Rasmus Walters sange, man blev præsenteret for. Det er ikke negativt ment, der er imidlertid forskel på Walter akustisk og Walter med fuld besætning, hvilket naturligvis giver sangene en helt anden karakter og et andet udtryk. Det kan muligvis dele vandene lidt hos nogle, men teknisk og musikalsk  var der ikke noget at pege fingre af denne aften i Stubhuset. Det var veludført med en hyggelig og imødekommende Rasmus Walter helt i top. Eneste dråbe malurt kan være, at syv numre i første sæt og 16 numre samlet - inklusive ekstranumre - måske er lidt færre numre, end man kunne ønske sig. Det ændrer dog ikke på, at det var en rigtig god aften denne aften med Rasmus Walter i Stubhuset.
Et sidste cadeau skal tilfalde aftenens lysmand. Der er sjældent set en så flot, veltilpasset og stemningsfuld lyssætning til en koncert i Stubhuset som denne torsdag. Det var i den grad også med til at gøre det til en vellykket aften.