Penge indsamlet til ny hal i Frejlev

Onsdag, 24/03/2010 01:35

I rækken af arrangementer for at finde midler og sikre opbakning til en snarlig udvidelse af hallen i Frejlev, afholdt RIF / St. Restrup Idrætsforening for nylig et åbent-hus-møde, hvor der fra idrætsforeningens side blev solgt folkeaktier. Adskillige borgere var mødt frem. Nogle kom for at høre om mulighederne, mens andre kom direkte for at støtte projektet.
Firmaerne; EnergiNord samt Life Plus var repræsenteret med deres stande. De berettede om deres produkter og købsbetingelser, som alle havde det til fælles, at de ved salg udløste en økonomisk støtte til foreningen RIF, som er øremærket den nye hal.
Frejlev Borgerforening oplyste i forlængelse af den afholdte høstfest, at en vis procentdel af omsætningen fra festen, skulle anvendes til at støtte projekt »hal udvidelse«.
- Vi ser dette som en fantastisk god sag, som vil glæde byen og lokalområdet, og vi støtter absolut op omkring arbejdet. Derfor overrækkes beløbet kr. 4.500 til den gode sags tjeneste, udtaler Frejlev Borgerforeings formand Rita Rasmussen.
Da aftenen var omme var der i alt blevet solgt folkeaktier for kr. 16.500kr, hvilket betyder at indsamlingen til den nye hal nærmer sig 130.000 kr på blot 6måneder.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"