Patienten skal i centrum

SKØRPING: Det skal være slut med kassetænkning og bureaukrati i sundhedsvæsenet, lød det på Patientforeningens debatmøde på privathospitalet i Skørping

Er politik og penge vigtigere end patienterne?
Det var overskriften på det debatmøde, som Patientforeningen holdt i weekenden på privathospitalet i Skørping.
Og formanden, Villy O. Christensen, Næstved, indledte debatten med at spørge, om vi kan være vores sundhedsvæsen bekendt. Selv lagde han  ikke skjul på, at han finder, at penge og politik kommer før patienterne.
-Mens politikerne diskuterer, er vore hospitaler overfyldte, og patienterne kan opleve at skulle ligge på gangene. Samtidig er der god kapacitet på de private hospitaler. Hvorfor samarbejder man så ikke, spurgte Villy O. Christensen.
Debatmødet havde samlet et halvt hundrede deltagere. I panelet sad ud over Villy O. Christensen også tidligere sundhedsminister Arne Rolighed, Marian Geller, viceborgmester i Aalborg og regionsrådsmedlem, advokat Svend Aage Helsinghoff, Århus, og Privathospitalets adm. direktør Sanne Nørgaard.
Villy O. Christensen gik så langt som til at erklære, at regionerne har spillet fallit på sygehusområdet.
-Lad staten overtage sygehusene, sagde ham.
Det var Arne Rolighed ikke enig med ham i. Han erkendte, at regionerne har nogle problemer med sygehusene, men det betyder ikke, at staten skal overtage dem.
-Men vi skal gøre det bedre, sagde han.
Arne Rolighed påpegede fire grundpiller i det danske sundhedsvæsen:
-Der er fri adgang for alle.
-Der er lige adgang for alle.
-Der er faglig suverænitet.
-Der er regionalt demokrati.
-Det er suverænt lægen, der bestemmer behandlingsforløbet, uanset hvad det koster. Det er ikke pengene, der styrer behandlingen, sagde han.
Men alt er ikke godt i det offentlige sundhedsvæsen, erkendte Arne Rolighed og viste på plancher, hvordan ventetiden for behandling for hæmorider og åreknuder er 59 dage, mens den for kræftpatienter er 98 dage.
Arne Rolighed fandt, at man i systemet har glemt de ældre medicinske patienter, og at, hvis man gjorde noget for dem, kunne tømme adskillig tusinde hospitalssenge.
-Vi har brugt megen tid på at diskutere struktur i stedet for patienter, sagde han.
Marian Geller troede, at brugernes pres på systemet vil accelerere i de kommende år. Kortsigtede udstedelse af nye garantier til patienterne kan ikke alene løse fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet.
-Der er brug for en samlet strategi i stedet for spredte initiativer. Patienten skal inddrages langt mere aktivt i sit eget sygdomsforløb, sagde hun og omtalte ”shared decision making” – fælles beslutningstagning. Modellen går kort ud på, at lægen formidler medicinsk viden til patienten, og at patientens perspektiver, præferencer og rettigheder inddrages i den kliniske samtale.
-Behandler og patient skal gennem dialog finde frem til den behandling, der er bedst, og hvilken behandling, der skal gennemføres. I Danmark er interessen for fælles beslutningstagning endnu kun i sin begyndelse, og kan det overhovedet lage sig gøre? Er der ikke for langt fra ideal til virkelighed. Bliver behandlerne ikke bare udsat for endnu flere dilemmaer, hvor de på den ene side skal udvise hensyntagen til klinisk evidens, et lægefagligt skøn, økonomiske rammer og på den anden side patientens accept?
-At drage patienterne ind i beslutningsprocessen får dem til at føle, at de selv har kontrol med deres sygdom, sagde Marian Geller.
Sanne Nørgaard sagde, at privathospitalerne opfatter sig selv som et supplement til det offentlige sygehusvæsen  De private hospitaler er gode til korte, afgrænsede og planlagte forløb.
-Privathospitalerne har overkapacitet, mens der er underkapacitet på de offentlige sygehuse. Hvorfor ikke samarbejde og får en bedre udnyttelse af de knappe ressourcer, sagde hun og nævnte, at man på et privathospital kan klare syv-otte skulderoperationer i løbet af en dag mod kun to-tre på et offentligt sygehus. Det skyldes, at man på det private hospital har en anden og mere effektiv tilrettelæggelse af arbejdet.
Ved at flytte nogle behandlinger over på de private hospitaler, får de offentlige sygehuse flere ressourcer til de mere krævende behandlinger, sagde hun.
Sanne Nørgaard omtalte også, at der i dagens sundhedsvæsen er megen bureaukrati og kassetænkning.
-Det gavner ikke patienter, tværtimod, og det er dyrt for samfundet, sagde hun.
Efter oplægsholdernes indlæg kom der mange spørgsmål fra salen. Så mange, at den afsatte tid blev overskredet.
Debatmødets ordstyrer, folketingsmedlem Birgitte Josefsen, konkluderede, at vi er nødt til at få en dialog mellem det offentlige sygehusvæsen og privathospitalerne.
-Dialog er bedre end krig, sagde hun og tilføjede, at hendes prioritering er patient-politik-penge. Og ikke i omvendt rækkefølge.
Efter debatmødet var der rundvisning på privathospitalet.