Påskeudstilling i Center for Smykkeformgivning

Tirsdag, 30/03/2010 11:26

Endelig kom foråret, og dermed også tiden til årets påskeudstillinger over hele landet. Erantis og vintergækker nåede alligevel at blive synlige til dette års udstilling, overalt pibler det frem - også på Fløe gamle skole, hvor det hos Center for Smykkeformgivning er blevet en fast tradition at åbne dørene for publikum og invitere indenfor til den årlige udstiling – påskeudstillingen. Her udstiller Karen Hørmann unika smykker skærtorsdag og langfredag. 
Smykkerne fremstilles i en lang række forskellige materialer fra skrot til ædelmetal, fra rustikke strandsten til de fineste rådiamanter, og ikke mindst Art Clay Silver. Art Clay Silver er i det senere år blevet mit foretrukne materiale, fortæller Karen Hørmann, som er netop vendt hjem fra Tyskland med ny inspiration og spændende teknikker fra et fælles europæisk Art Clay-seminar afholdt i Tyskland af det japanske firma, som fremstiller Art Clay Silver. 
På påskeudstillingen i år vil man også kunne se de smykker af glas som er fremstillet i forbindelse med Karen Hørmanns seneste bog ”Smykker i glas og art clay silver”, der udkom i efteråret. Bogen viser helt nye teknikker, der ikke tidligere er beskrevet på dansk, nemlig hvordan man kan lave flotte smykker af glas i mikroovnen ved hjælp af en speciel fiberboks, som glasset lægges i, inden det sættes i mikrovonen. Og de smykker, der vises, er alle fremstillet i en mikroovn. 
Et nyt tiltag fra Center for Smykkeformgivning, er udvikling og salg af ”smykkekit” med materialer, idéer og teknik  til populære smykker. I disse ”KITs”  finder man alt, hvad man skal bruge til selv at fremstille et smykke derhjemme. Man vil i år vil kunne se og købe disse ”kits” på påskeudstillingen. 
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"