Påsken er udstillingers højtid

Søndag, 20/03/2016 00:59

Påskens snarlige komme fornægter sig ikke, og dermed blandt andet en række udstillinger af kunst og kultur.
Kulturelt Samråd i Nibe indledte den forløbne uge højtiden med en velbesøgt åbning af en udstilling med farverig kunst af Peer Poulsen, Aars.

Samme kunstner er også iblandt, når årets Påskeudstilling på Nordjyllands Landbrugsskole i Lundbæk åbner med fernisering på torsdag.

I alt 21 udstillere vil være på plads, nemlig: Mogens Nielsen, Joseph Jahn, Ann Lund Wahlberg, Vibeke Gaard, Glenni Andersen, Per Poulsen, Anny Hofmeister, Majken Bilgrav Sørensen, Elodier Lepaludier, Henning Wieben, Peer Poulsen, Kristine Markussen, Alf Nedergaard, John Rubani, Karen Lisbeth Hansen, Bente Mølgaard, Susan Roulund, Henrik Busk Andersen, Erla P. Kjartandottir, Gitte Haggren, Lise Nielsen og Ellen Foldager.
Udstillingen åbnes af formanden for Nibe Festivals bestyrelse Thomas Larsen og som en del af programmet uddeles også Kulturelt Samråds Kulturpris.
Eksklusiv lørdags udstilling
Bestyrelsen for Kulturelt Samråd har i år aftalt med forstander Niels Quist-Jensen, at dele af hovedbygningen på Lundbæk påskelørdag vil være åben for offentligheden, og her har publikum ud over at bese lokalerne også mulighed for at se kunst af Aksel P. Jensen, Carla Tornsgaard og skagensmaleren Michael Ancher.

Ny formand for samrådet

Efter sin generalforsamling for nylig har bestyrelsen i Kulturelt Samråd konstitueret sig med Kristina Østergaard Kristoffersen som ny formand. Sidste uge åbnede Kulturelt Samråd i Nibe en udstilling med kunstneren Peer Poulsen, Aars. Her er kunstneren (t.h.) i samtale med bestyrelsesmedlemmer i samrådet Alf Nedergaard (t.v.) og nyvalgte Kjartan Klein. I baggrunden et lille udsnit af Peer Poulsens værker.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"