På rejse gennem tiden med Kurt Ravn

STØVRING: Rigtig mange havde trodset det helt fantastiske sommervejr og var i stedet med til at fylde Stubhuset op fredag aften. Kurt Ravn sang viser og ballader og gamle kendinger fra en svunden tid. Nogle af de kommentarer, der kom fra publikum, da de for lod koncerten var bl.a.: ”Sikke en dejlig aften, så hyggeligt, hvor synger han da bare pragtfuldt, sikke en oplevelse” – og ja det var det.
Aftenen blev indledt med Charles Chaplin’s “Smile”, selve ordet og teksten i denne sang er evig gyldig, alting bliver nemmere med et smil, verden ser anderledes ud i morgen, alt ser smukkere og mere positivt ud med et smil.
     Kurt Ravn havde taget sin tro følgesvend med gennem mange år, pianisten Carl Ulrik Munk-Andersen, til daglig organist og en yderst kompetent pianist. Dette viste han hele aftenen. Da Kurt Ravn introducerede Carl Ulrik til at synge (ved en fejl) Oscar Peterson’s “Hymn to Freedom” fra 1962, blev Carl Ulrik nervøs og de blev enige om, at det var helt i orden, at han spillede den på klaver i stedet for. En hyldest som er evig ung, et bevægende stykke musik, hvis man giver sig selv lov til at leve sig ind i musikken, den rammer noget meget centralt.
     Kurt Ravn fortalte, at han havde været feriebarn hos sine bedsteforældre i Sønderjylland gennem mange år. Her blev der arbejdet på gården sommeren igennem. Det var faktisk i en sommerferie i en alder af ni år, at Kurt Ravn første gang sang for et publikum, - bestående af en meget stor flok høns. Når der skulle soves til middag på gården, gennede Kurt Ravn alle hønsene ind i hønsehuset og op på pindene, og her sang han så, uden alt for mange kommentarer fra de småsovende høns.
     Adskillige viser af Evert Taube blev det til, ”Carmencita”, en herlig frisk og fyrig tango om den stakkels unge mand, der ikke kunne få sin Carmen Zita. ”Min Elskling du er som en rose”, tror alle nynnede med på den. ”Jeg elsker dig mere end du aner, alt bli´r som skøn musik, når du er nær – min ven”. Så kan det vist ikke siges tydeligere.
”As Time Goes By”, fra filmen CasaBlanca, vi blev alle hensatte til at gense Rick (Humphrey Bogart) og Ilsa Lund (Ingrid Bergman), det evig gyldige tema, valget mellem kærlig og moral. ”Elskede du” af Bjørn Afzelius, som døde alt for ung, kun 52 år gammel. ”Lad tiden stå stille i den magiske time, hvor solen står op”. En smuk ballade som vi faktisk alt for sjældent hører. Vi fik den danske fortolkning af “Bridge Over Trouble Water”. Den gav bevægelse, den var smukt oversat og teksten gav stor mening. ”Her er det smukke liv, du venter på - følg det”. Hvem ønsker ikke at blive præsenteret for det liv, vi venter på, og blive tilbudt at blive båret gennem mørke vande. En smuk og inderlig fortolkning.
    “Morning has Broken”, med dansk tekst af Niels Brunse, så blev der for alvor nynnet med. En tekst og melodi der har fulgt alle i rigtig mange år, og et bragende bifald. Fra musicalen Showboat, sang Kurt Ravn ”Old Man River”, det var en flot præstation. Her blev det tydeligt, hvor bredt tone mæssigt, at Kurt Ravn spænder. En dame rejste sig og havde en lille gave til Kurt Ravn, som han blev meget glad for. Kurt Ravn bandt aftenen tæt og godt sammen med de små historier og
anekdoter. En af de aftener, hvor tiden bare gik rigtig  hurtigt.
    Inden aftenen blev sluttet helt af, endte det med stor fællessang til bl.a “Svantes lykkelige dag”, det var en enestående oplevelse. Stubhuset blev pludselig forvandlet til fællessang, sikke en stemning, der opstod. Koncerten sluttede med adskillige ekstra numre og bragende bifald.
     Kurt Ravn og Carl Ulrik Munk-Andersen var begge enige om efter koncerten, at det havde været en rigtig dejlig aften. De nævnte selv, at publikum havde været lidt stille til en start, men det vendte sig og sikke en stemning der blev. De var rigtig glade for at have gæstet Støvring igen, og befandt sig rigtig godt i Stubhuset som de sagde: ”Stubhuset er sat kraftigt på landkortet, det har virkelig markeret sig”.
     En lun sommeraften i meget behageligt selskab med Kurt Ravn og pianisten Carl Ulrik Munk-Andersen.