På besøg hos det berømte abrikostræ

Tirsdag, 11/05/2010 15:23

KONGERSLEV: Hvert år afholder Lone Rostrøm flere arrangementer i sin have på Komdrupvej. Her kan man blandt meget andet se det verdensberømte store abrikostræ, som Lone har passet og plejet de sidste mange år. Det er meget usædvanligt at kunne få sådan et træ til at gro og give frugt i Danmark, udtaler Lone. Hvert år giver det over 1000 abrikoser, så når der holdes åben have i efteråret, er der smagsprøver til alle.
Også her i foråret åbner jeg min have, siger Lone Rostrøm. På lørdag er alle mere end velkommen til en hyggelig plantebyttedag hos mig. Vi stiller borde op og så er alle haveinteresserede velkommen, både med og uden planter. Har man ikke noget at bytte med, kan man nemlig for små penge købe planter, siger den glade hortonom. Sidste år var der 14 udstillere og mere end 100 gæster i haven, som alle fik en hyggelig dag. Lone Rostrøm har hele tiden gang i nye aktiviteter i haven, som hun overtog som bar mark i 1995. I år byggede der bl.a. en bålhytte, så de også kan laves snobrød, når der kommer børn på besøg, og der kommer helt sikkert gang i bålet på lørdag siger Lone afslutningsvis.
Se annoncen i avisen

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"