Overfartsleder går på pension

Onsdag, 02/03/2016 11:05

Petur Hammer, der nu fylder 70 år, har nemlig valgt at gå på pension og nyde sit otium i barndomslandet Færøerne og ”flytte rigtigt sammen” med sin kone, som han kalder det, idet de to de seneste 13 år har boet hver for sig i henholdsvis Danmark og på Færøerne.

Inden han drager afsted vil han dog blive behørigt fejret på Hvalpsund Færgekro i dag.

Efter fejringen af sin 70 års fødselsdag på Færøerne vender Petur Hammer dog kortvarigt tilbage til for at overdrage det gode skib MS Mary endeligt til sin efterfølger, nemlig 65-årige Flemming Thomasen, Hvalpsund og samtidig være afløser frem til 1.juni, hvor det definitivt bliver et farvel til Færgen Mary, og de over 150.000 ture frem og tilbage over sundet mellem Hvalpsund og Sundsøre gennem 22. år.

Med Flemming Thomasen som ny overfartsleder, har Hvalpsund-Sundsøre Færgeri ansat en ny skibsfører, som tiltrådte i går den 1.marts. Han er såmænd færing og hedder Steyni Andreasen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"