Over 1500 børn og voksne til Jubi Land i Aars

Torsdag, 04/03/2010 13:44

AARS: Med over 1500 børn og voksne inde i løbet af to dage, kan det konstateres, at Jubi Land i Kultur- og Messecenter Aars er blevet et stort tilløbsstykke i skolernes vinterferie.
Det var Ranum Teltudlejning der sørgede for, at de mange forskellige aktiviteter blev sat op i de to haller, mens det var elever fra 10. klasserne som havde opgaven med at sælge billetter og se efter, at alt fungerede som det skulle ved de mange aktiviteter.
Der havde god styr på tingene, og opstod der problemer, sørgede de for at kontakte arrangørerne. Og bortset fra et par drenge, som blev vist ud af messecentret, da de ikke kunne opføre sig ordentlig, gik det hele som det skulle.
Mens de voksne slappede af ved bordene, fik børn i alle aldre brugt en masse krudt. Det var der også rig mulighed for, idet der i de to haller var hoppe- og klatreborge, rodeotyr, rutchebaner, boldkast og meget andet. For at tilgodese de små børn, var der aktiviteter forbeholdt dem, hvilket er godt.
Heine Pedersen fra Ranum Teltudlejning udtrykker tilfredshed med afviklingen af Jubi Land, og roser eleverne og messecentret for et godt samarbejde. Han er sikker på, at der også næste år vil være Jubi Land i Kultur- og Messecenter Aars i uge 8.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"