Optakt til DM i hotdogspisning

Af Torsten Hansen, Torsdag, 18/04/2019 07:00

VESTHIMMERLAND: I april og maj afvikles kvalifikationsrunderne til en af årets lidt specielle ”sportsevents”, når finalisterne til DM i Hotdogspisning skal findes. Grill Caféen Steff’s Place ved Vesthimmerlands Flyveplads, Aggersundvej 103a, er klar til at tage imod kandidater.

Reglerne er ganske simple – spis så mange hotdogs som muligt på 15 minutter. De ti bedste på landsplan kommer i finalen, der holdes fredag, 31. maj i Aalborg til en kæmpe event på Gammel Torv.

- Vi vil gøre DM i Hotdogspisning til en relevant og sjov begivenhed for alle. Der kan synes langt fra din lokale pølsevogn til podiet i Aalborg, men det gør måske heller ikke så meget, om du bliver danmarksmester – bare du kan spise flere hotdogs end din bedste ven, din bedrevidende mester, din kollega, din gamle far, eller hvem du nu drømmer om at slå. For vi har alle i hvert fald én, som vi under ingen omstændigheder vil tabe til – og så kan man jo se, om man samtidig kan sikre sig en plads blandt de 10 storspisende finalister, og hvem ved, måske slå den nuværende rekord på hele 42 hotdogs, siger Rikke Jeppesen fra arrangøren Steff Houlberg.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"