Oplev 3D-teknokologien ved Gøgler by Night hos Expert i Støvring

Onsdag, 26/05/2010 10:43

STØVRING: Nu er der godt nyt til dig, der ikke kan få nok af 3D-film i biografen. Nu kan du få 3D-oplevelsen med hjem i stuen. Expert i Støvring startede salget af 3D-tv.
Som en af de første radio-tv-kæder herhjemme, påbegyndte Expert salget af 3D-tv. Dermed kan filmglade danskere nu få den ægte 3D-oplevelse hjemme i deres egen stue.
Expert i Støvring er blandt de butikker, der forhandler det nye 3D-tv, og her glæder indehaver Niels Jørgen Jørgensen sig til at vise den nye teknologi frem ved Gøgler by Night den 27. maj.
- 3D-teknologien giver i bogstaveligste forstand film-oplevelsen en helt ny dimension. 3D-tv’et leverer en dybde og et engagement, som man er nødt til at opleve for helt at forstå. Det føles næsten som om, man kan række ud og røre ved det, man ser. Det er helt fantastisk, siger Niels Jørgen Jørgensen og fortsætter:
- 3D-tv’et kan også bruges til at vise almindeligt 2D-materiale, og derfor er det min vurdering, at 3D-teknologien vil være at finde i størstedelen af de tv’er, der bliver solgt i Danmark om ganske få år, siger han.  
For at man kan få den fulde glæde af sit 3D-tv, kræver det, at det materiale, man ser, er produceret i ægte 3D-kvalitet. Antallet af 3D-filmtitler på det danske marked stiger hele tiden og gør det mere og mere interessant at investere i et 3D-tv.
Og investerer man i et 3D-tv inden sommerens VM-slutrunde i Sydafrika, kan man måske glæde sig over at få Bendtner, Agger og resten af det danske fodboldlandshold helt ud i stuen. Slutrunden er nemlig den første større sportsbegivenhed, der sendes i 3D – der er dog stadig ingen danske tv-udbydere, der tilbyder deres kunder VM i 3D.
3D-tv’et er fra Samsung og har den fordel, at det også kan skabe dybde i almindeligt 2D-materiale.
- Modellen fra Samsung har en chip, der kan skanne almindeligt 2D-materiale for langsomme og hurtige bevægelser. De langsomme bevægelser er typisk horisonten og placeres derfor bagerst i billedet, mens hurtige bevægelser placeres forrest. Det giver en overraskende god dybde i billedet, siger Niels Jørgen Jørgensen.
Hos Expert Støvring har vi netop nu kampagne på Bo-xers sportstilbud. Med den er du godt klædt på til sommerens store sportsbegivenheder. Med en Boxer Mini Basispakke og en Boxer Sport tilvalgspakke kan du se alle kampene fra VM i Sydafrika, du kan følge Caroline i Wimbledon, og så er du klar, når SAS Ligaen fløjtes i gang efter sommerferien.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"