Onsdag klatrer med 12%

Torsdag, 01/07/2010 16:25

Nibe Festivals første dag onsdag blev i år et rent tilløbsstykke. Straks fra morgenen var der stor focus på at komme ind på festivalpladsen - dels gående, hvor anslået 4000 festivaldeltagere stod i kø på Nørregade, og ca. 1000 festivalgæster anslåes at have overnattet - enten i det fri, eller i telt ved grøftekanten.
Også festivalens organisation er tilfreds med det første festivaldøgn. Kun et par enkelte har ikke kunne styre temperament og indtagelse af alkohol.
Security-leder Ernst Winther Hansen: Vi havde en person, som gæstede Jägerhytten Ausfahrt – men som ikke syntes der var gang nok i festen. Så han kravlede op på taget af »hytten« og så gik festen ellers sin sejrsgang, for hans eget vedkommende.
– Vi måtte dog træde til og fjerne personen fra Jägerhyttens tag. Efterfølgende måtte vi klippe hans festivalarmbånd, og forsyne ham med et éndags »OBS« armbånd, som hver dag skal fornyes, under en daglig, kammeratlig samtale i security området, fortæller Ernst Winther Hansen.
Ellers var det på dagens pressemøde en optimistisk festivalleder Peter Møller Madsen, der gengav, at festivalledelsen føler der er styr på alle forhold, incl. det rent arbejdsmiljømæssige for de ca. 3800 medhjælpere. Her havde festivalen på førstedagen haft en gennemgang af hele festivalpladsen, sammen med Beredskabscenter Aalborg, Arbejdstilsynet og Nordjyllands Politi – en hård øvelse, men med et reultat, der er flottere end selv mange helårs drevne virksomheder kan præstere, sagde Peter Møller Madsen.
Peter Møller Madsen kunne på pressemødet, afslutningsvis konstatere, at onsdagens omsætning, i forhold til sidste år var overgået med 12% – et tal der fortsat er en succes, selv om det for den samlede Nibe Festival ikke bliver nær så højt.
Nibe Festivals succes kriterium er under alle omstændigheder opfyldt, idet en på forhånd udsolgt festival er det bedste succes kriterium, der kan tænkes.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"