Nytårskoncert med Aalborg pensionistorkester

Fredag, 26/02/2010 09:03

Fredag inviterer Ældre Sagen i Nibe til Nytårskoncert på »Skoletorvet« på Nibe Skole. Underholdningen står »Aalborg Pensionistorkester« for - og de lancerer sig selv under mottoet: »Vi tager ikke piller, for vi spiller«!
Dermed indikerer musikerne, at de med deres musik forsøger at sprede glæde og levere positive musikalske oplevelser. Orkestrets repertoire består primært af wienertoner, operettemusik og velkendt syng-med-musik.
Blandt musikerne i Aalborg Pensionistorkester finder man lokale Yvonne Klokkerholm Madsen og Leo Frandsen.
Arrangementet er kommet i stand i samarbejde med Ældre Sagen i Nibe.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"