Nye medlemmer af radikal bestyrelse

Onsdag, 12/05/2010 11:36

På generalforsamlingen i Det Radikale Venstre i Rebild, der blev afholdt på Lokalhistorisk Arkiv i Øster Hornum, blev der valgt to nye medlemmer til den lokale bestyrelse.
Michael Portefee Lex, Haverslev og Bjørn Schaumann, Skørping blev valgt ind, foruden genvalg til Poul Erik Larsen, Rørbæk. Bestyrelsen består derudover af Knud Christensen, Suldrup, Hans Henrik Johannsen, Ravnkilde og Rene Kure, Gravlev.
Kjeld Lundager Jørgensen, der blev genvalgt som formand, glædede sig over det flotte valgresultat ved kommunalvalget. Det kaotiske forløb omkring konstitueringen er fortid, og det gælder nu om at omsætte de to pladser i byrådet til radikal indflydelse i byrådsarbejdet i den kommende fire års periode.
Der er fokus på at få balance i økonomien, mindske overflødig administration og vise medarbejderne tillid. Derudover håber partiet på, at det vil lykkes at få ideen om lokale udviklingsråd realiseret i den kommende periode.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"