Nye linjer på Terndrup Skole

Tirsdag, 02/03/2010 12:10

TERNDRUP: På Terndrup skole har man i 10. klasse centret både mulighed for at vælge en sport og natur linje samt en international linje.
Simon Pedersen og Frederik Bols Helbo har i skolebladet ”Luppen” skrevet om sport og natur linjen og Michelle Bønlykke, Sakineh Rezai og Julie Møller Eriksen har skrevet om International linje
Simon og Frederik skriver: ”Vi har valgt at gå i tiende, hvor vi har valgt sport og natur som linjefag. Vi synes, det er en rigtig god linje, fordi vi kommer ud og prøver en masse ting, for eksempel har vi været ude at sejle i kano, cykle BMX, bokse og en masse andre ting. Grunden til, vi valgte sport og natur, er, at vi bedre kan lide at være ude og røre os end at sidde og læse i bøger hele tiden, vi synes, det er rigtig dejligt med noget afveksling.
Vi får tit afprøvet nogle grænser, for eksempel hvor vi skal kravle 24 meter op ad en træstamme.
Vi har også været ude og klatre på en almindelig klatrevæg, dette var fedt, da vi
skulle rappelle ned ad klatremuren.
En anden fordel ved linjen er, at vi kommer meget ud af huset, for eksempel foregår boksning
i Hadsund, og vi skulle skøjte i Aalborg.
Vi synes også, at det er rigtig godt at opleve en masse nye sportsgrene, som man ikke vidste ret meget om. For eksempel fandt vi ud af, at BMX cykling var rigtig sjovt.
Vi har også været på et GPS løb, selv om vejret var dårligt, var det overraskende sjovt, og
vi hyggede os med te og snak, da vi var færdige.
I tiende klasse skal sport- og naturlinjen også sørge for julestævne, her var det lidt svært at få det til at passe, fordi det er vigtigt, at det samme hold ikke skulle spille på samme tid. Så
planlægning er også en del af denne linie.
Vi har i hvert fald ikke fortrudt denne linje, - og kan stærkt anbefale den.”
Michelle, Sakineh og Julie skriver om den internationale linje:
”I 10. KlasseCenter på Terndrup skole kan man vælge imellem to linjer International og
Sport- og naturlinje. Vi har valgt International fordi det kunne være spændende at lære om
internationale forhold.
En almindelig fredag på international linje forløber med, at vi har et projekt eller emne,
som vi fordyber os i. Det kan f.eks. være krig, lande/kultur eller fængsler/retssystemer. Dette
arbejder vi med nogle fredage i træk, hvorefter vi fremlægger det for de andre grupper på
International linje. Fremlæggelserne er med til at give os mere øvelse i at stå foran en klasse og fremlægge. Hver fredag har vi også en tip en 13’er, hvor vinderen får en chokoladebar.
Der udover har vi også været ude at opleve noget i Danmark. Vi har bl.a. været på Nordkraft og se en film om børnesoldater og været rundt og se kulturcenteret. På International linje har vi også været ude på Aalborg kaserner, hvor vi fik oplysninger om krig og krigsvåben.
Vi fik en rundvisning på kasernen, og vi så nogle kampvogne, som vi fik en køretur i.
Vi prøvede også at skyde med nogle af de våben, de har i laserudgave. Disse våben bruger soldaterne også til at træne med. Så alt i alt er International linje en spændende og interessant linje.”

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"