Ny præst indsættes i Louns, Alstrup og Strandby sogne

Onsdag, 18/08/2010 16:28

Embedet har været ledigt siden starten af sommerferien, men aftalen med Eva Gundersborg Lauridsen kom hurtigt på plads efter et møde med hvert af de tre menighedsråd.
Eva Gundersborg Lauridsen blev færdiguddannet teolog fra Århus Universitet i 2001. Herefter fik hun et embede som præst for tre sogne i Vestjylland. Efter fem år som præst i Vestjylland besluttede hun sig imidlertid for at videreuddanne sig som coach. Hun blev ansat i et HR-firma som coach og psykolog.
Efter nu fire år som ansat i det private erhvervsliv er hun klar til at vende tilbage til præstegerningen - mange erfaringer rigere omkring samtaleteknik og sjælesorg.
45 årige Eva Gundersborg Lauridsen flytter ind i præstegården i Louns sammen med sin 6 årige datter i løbet af september måned, efter at den blevet sat i stand. Indtil da, tager hun turen til sognene fra sit nuværende hjem på nord Salling.
Eva Gundersborg Lauridsen glæder sig meget til at møde menighederne og lokalbefolkningen. Området er utroligt smukt naturmæssigt. Det faldt jeg straks før, fortæller Eva Gundersborg Lauridsen og det tror jeg også jeg gør for lokalbefolkningen, som hun er meget optaget af at lade sig engagere med.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"