Ny indehaver af Flügger Farver i Støvring

Onsdag, 11/08/2010 09:16

STØVRING: Lørdag den 7. august fejrede Flügger Farver på Hobrovej, at forretningen har fået nye ejere, idet Thor Rishøj, 44 og Jane Rishøj, 39 har overtaget butikken efter den tidligere ejer Henrik Biehl. Parret, der har 4 børn bor i Vesløs mellem Thisted og Fjerritslev, er begge udlært bygningsmalere.
De startede begge i lære hos Thors far for cirka 20 år siden, som dengang startede en Flügger Farver i Hanstholm. Thor og Jane Rishøj startede Flügger Farver Fjerritslev i 2000, og siden kom forretninger i Brovst, Pandrup og nu Støvring.
Ud over butikkerne, har Thor endvidere malerfirmaet Rishøj med 10 til 12 ansatte. Det er en god kombination, idet den praktiske erfaring fra "marken" også bruges til at rådgive kunderne i butikkerne. I det daglige passer Thor og Jane forretningen i Brovst og begge er glade for den daglige kundekontakt i butikkerne.
Butikken i Støvring skal som indtil passes af Birgith Breum, som har passet butikken hidtil. Thor og Jane håber på en fortsat positiv udvikling i butikken, med god service og gode kvalitetsprodukter fra Flügger Farver, og de glæder sig til at møde nye og gamle kunder.
Lørdag fejrede Flügger Farver ejerskiftet med - 20% på alle varer i butikken, og udenfor var pølsevognen på plads med lidt godt til ganen. Mange kiggede forbi og fik en snak med den nye ejer, og benyttede sig af de ekstra gode tilbud.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"