Ny indehaver af Bryggens Ishus

Fredag, 11/06/2010 02:12

For nylig er sæsonstarten gået i Bryggens Ishus på Nibe Lystbådehavn.
Sidste år så ishuset dagens lys, og i år er det med en ny indehaver, idet restauratør Peter Bertelsen efter en forrygende sæson sidste år, i år har valgt at koncentrere sig om restauranten, og har overladt driften til Bonnie-Belinda Lésted.
– Jeg bor jo selv på havnen, og jeg kender til at drive egen virksomhed med mange åbningstimer. Hertil kommer, at det jo er en utrolig interessant branche, hvor man ikke mindst kommer i kontakt med masser af mennesker, siger »BB«, som hun også gerne kaldes. Billedet her stammer fra Grundlovsdag, hvor ishuset var fyldt af glade kunder, som også fik en ekstra oplevelse ved lanceringen af det blå miljøflag.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"