Ny Fakta butik i Øster Hurup

Mandag, 14/06/2010 15:09

ØSTER HURUP: Den 3. juni blev Øster Hurup endnu en forretning rigere, da en ny Fakta butik åbnede. Der var stor travlhed på dagen fortæller butikschef Kevin Larsen med en tilfreds mine. Torsdagen blev vores bedste dag indtil med voldsom stor omsætning, men lørdag havde vi flere kunder i butikken. Vi er ca. 14 medarbejdere siger Kevin, mens han hurtigt og rutineret ekspedere endnu flere kunder. Han er rykket til Øster Hurup fra en stilling i Svenstrup, og han glæder sig rigtig meget til de nye udfordringer. Her er jo masser af nye mennesker hver uge med de mange turister. I Svenstrup var det ofte de samme som kom og handlede, men her er der jo både tyskere, svenskere, nordmænd og endda franskmænd, og det endda blot indenfor de første få dage. Derfor er mit personale og jeg også helt gearet til de mange tyske turister, som kommer her til sommer, eller det håber jeg i det mindste de gør, siger butikschefen. Vi må jo føle os lidt frem, da vi er landet i et helt nyt område. Jeg har dog allerede nu dannet en lille fynsk butiksmafia, da jeg er fra Fyn og det er uddeler Henrik Ryet fra Dagli Brugsen også. Jeg ser frem til samarbejdet, og jeg tror vi kommer til at supplerer hinanden godt. Brugsen åbner nemlig en delikatesse afdeling, så forhåbentlig kan vi holde de handlende i Øster Hurup, så de ikke tager til Als eller Hadsund.
Fakta kæden har haft stor succes med at åbne butikker i ferieområder som Løkken og Marielyst på Falster, så det er nok en af baggrundene for at åbne i Hurup, fortæller Kevin Larsen, og fortsætter med at konstatere, at så er der formodentligt også lukket for konkurrerende discountbutikker.
Kevin glæder sig til at se hvad der sker til vinter, hvor omsætningen jo vil falde drastisk, men han pointerer samtidig, at endnu en helårsåben butik i Øster Hurup helt naturligt vil gavne lokaleområdet og styrke bosætningen. Vi holder nemlig kun lukke 1. juledag og 1. januar slutter han.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"