Ny beregningsmodel skal gøre budgetter mere præcise

Onsdag, 12/09/2018 08:25

I dag indregnes det ikke, at der kommer flere ældre

VESTHIMMERLAND: Alle partierne i Vesthimmerlands byråd ud over De Konservative er blevet enige om en budgetaftale for 2019. Men selv om mange økonomiske dele kendes og kan beregnes, så er der alligevel dele af kommunes budget der er vanskelige at beregne med de nuværende modeller.
Det glæder blandt andet inden for sundhedssektoren.
- Vi mangler en model til at indregne ændringer i demografi der sker. Vi ved, at der bliver flere og flere ældre i vores kommune. Men vi har ikke model der kan regne det med ind, siger formanden for Sundhedsudvalget Palle Jensen (S) til Aars Avis.
Det fremskrives med andre ord ikke, at befolkningen bliver ældre og ældre.
- Vi skal have lavet en sådan model. Det er der sat penge af til i budgettet, siger Palle Jensen.
I budget 2019 er omkostningen til den nye model dog 0 kroner.
- Vi kan heldigvis klare omkostningerne til udvikingen af modellen inden for Sundhedsudvalgets eksisterende budget, forklarer Palle Jensen.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"