Nibes ind- og udfaldsveje ryddet for sne

Onsdag, 13/01/2010 03:19

Tirsdag indledte Aalborg Kommune snerydningen i den indre by i Nibe, med bl.a. at fjerne sne fra busstoppesteder.
Både de fysiske forhold med dårlig fremkommelighed, masser af borgerprotester og det faktum, at vinteren jo kan byde på mere sne endnu, fik tirsdag Aalborg Kommune til at fjerne store dele af den sne, der efter sidste uges snefald, fortsat lå i Nibes gader.
Der blev således rykket ud med rendegravere, sneslynger og et antal lastbiler, der i pendulfart kørte den opsamlede sne til et snedepot ved Kræmmergade.
Også Skomagergade i Nibe midtby blev onsdag ryddet for sne, men Aalborg Kommune lader forstå, at der ikke bliver kørt yderligere sne bort i denne omgang.
Vi lader billederne her på siden tale for sig selv.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"