Nibes divisionsdamer vandt vigtige points mod Aabybro

Mandag, 22/03/2010 20:34

Aabybro HK - Nibe HK 16 - 17
Målscorere for Nibe HK: Mette Møller 3, Janni Svendsen 3, Kirsten Jensen 3, Christina Olesen 3, Malene Skipper 2, Lene Skak 2, Inger Jensen 1.
Torsdag aften skulle Nibe HK´s damer spille den udsatte kamp mod Aabybro HK. Holdende lå inden kampen helt tæt i tabellen, hvor Aabybro havde 1 point mere end Nibe. Dermed var der lagt op til en tæt kamp på Aabybro’s hejmmebane.
Begge hold startede med meget nervøst spil med mange tabte bolde og brændte oplagte chancer. Aabybro udnyttede dog deres chancer bedre end Nibe i første halvleg, med deres konstante kontra angreb. Hjemmeholdet kunne således gå til halvleg med en 8 – 6 føring. 1. halvlegs resultat bar absolut præg af godt forsvarsspil fra Nibeholdet, og en velspillende Karina Brøndum i målet.
Nibe HK´s damer måtte i det 22. minut se sig reduceret til en spiller mindre, da Malene Skipper fik sin tredje udvisning.
Nibes angrebsspil fungerede ikke rigtigt, men det lykkedes dog hele tiden i anden halvleg at følge med Aabybro. Det gjorde »tøserne« med en rigtig fighterånd, som kun kendetegner dem, lyder det fra træner Tulle Skoda.
Afslutningen på kampen blev meget hektisk. Ved stillingen 16 – 16 og med halvandet minut igen havde Aabybro bolden og muligheden for at bringe sig foran, men det formåede de ikke. Nibe fik bolden med 1 minut tilbage af kampen – der blev afsluttet, uden held og med kun 20 sekunder tilbage, men bolden gik ud til indkast til Nibe, som hurtigt fik spillet den videre. Janni Svendsen fik kampens sidste afslutning – og scoring. Nibe-damerne hentede de 2 vigtige points, og jubelen ville ingen ende tage.
På søndag spiller Nibe sæsonens sidste turneringskamp hjemme mod Horne KFUM og med en sejr er holdet helt sikker på en ny sæson i 3. division. Træner Tulle Skoda ser frem til denne kamp, men undlader ikke at bede publikum om opbakning til denne svære hjemmekamp.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"