Nibe vandt udsat kamp mod Kongerslev

Onsdag, 09/06/2010 00:22

FODBOLD - SERIE 2
Kongerslev IF - Nibe Boldklub: 1-2 (0-2)
Mål for Nibe: Jesper Møller, Rasmus Severinsen.
Tirsdag aften spillede Nibes herrer i serie 2 den udsatte kamp fra påsken mod Kongerslev IF.
Det var et meget tændt Nibe hold, som fra kampens start satte sig på spillet. Der blev spillet hurtigt og kombineret rigtig godt. Efter 15 minutters spil resulterede det i et fantastisk mål, hvor Rasmus Severinsen spiller bolden ud til en fremadstormende Dennis Søndergaard, som sender en hård bold på tværs af feltet til en helt fri Jesper Møller, der kunne score i det tomme mål.
Nibe fortsatte det gode spil og måtte bl.a. se overliggeren redde et langskud fra Nicolai Nielsen. Efter 40 minutters spil scorede Rasmus Severinsen på et skud fra kanten af feltet.
I 2. halvleg fik Kongerslev arbejdet sig bedre ind i kampen, og efter 15 minutters spil reducerede de til 2-1 i en situation, hvor Nibe-forsvaret ikke fik sparket bolden væk.
Herefter blev det en meget fysisk affære, som bl.a. resulterede i et gult kort til Dennis Søndergaard. Kongerslev satsede med 3 angribere i det sidste kvarter, uden det resulterede i chancer. I stedet havde Nibe nogle store chancer, som desværre blev misbrugt.
Kampen endte fortjent 2-1 til Nibe.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"