Nibe tabte til bundhold

Tirsdag, 01/06/2010 15:01

FODBOLD – serie 2
Nibe – Aars IK 0 -3 (0 – 1)
Søndag aften mødte Nibe´s herrer i serie 2 Aars. Med en sejr kunne Nibe holdet spille sig på en delt 2.plads samtidig med, at Aars skulle forsøge at spille sig væk fra bunden. Der var derfor meget på spil for begge hold.
Nibe holdet startede kampen bedst og var meget aggressive overalt på banen. Efter 10 minutters spil scorede Nibe´s Bjarke Skau efter et hjørnespark, men desværre var der forinden begået frispark mod Aars målmand. Efter 20 minutters spil havde Aars endnu ikke haft en afslutning, da de erobrer bolden midt på banen og slår kontra, som de udnytter til at bringe sig foran 1 -0. Resten af halvlegen var Nibe stadig meget i boldbesiddelse uden, at det førte til åbne målchancer.
Alligevel var der i halvlegen stadigvæk masser af optimisme i Nibe lejren. 
Det skulle dog hurtigt vise sig, at det ville blive en forfærdelig 2. halvleg for Nibe. Efter 2 minutters spil sparker Aars et hjørnespark som får lov til, at passere 2 Nibe spillere inden den rammer Bjarke Skau på benet og dermed er Aars foran 2 – 0 på et uheldigt selvmål. Herefter gjorde Nibe holdet det meget vanskelligt for sig selv ved at indkassere  2 gule kort og dermed spille 20 minutter i undertal. Derfor udeblev det ventede pres fra Nibe som i kampens sidste sekunder kunne se Aars score på endnu en kontra til kampens resultat 3 – 0.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"