Nibe HK's damer fornyer opholdet i 3. division

Mandag, 29/03/2010 21:41

Nibe HK – Horne KFUM: 21 - 29
Målscorere for Nibe HK: Inger Marcussen 4, Janni Svendsen 3 , Anja Brøndum 3, Mette Møller 3,  Lene Skak 2, Christian Olsen 2, Malene Skipper 2,  Kirsten Jensen 2.
Allerede lørdag sikrede Nibe HK's bedste damer sig endnu en sæson i 3. division, idet én af »konkurrenterne« til kampen om nedrykning Hjallerup tabte til Aalborg KFUM.
Så søndagens kamp mod Horne KFUM, havde ingen indflydelse på resultatet i puljen. Det kunne man se godt se på Nibe damernes spil, der på ingen måde levede op til den sædvanlige standard.
Horne KFUM førte kampen hele vejen igennem, der var kun lidt spænding i starten af 2. halvleg, da Nibe damerne formåede at komme op med kun 1 mål efter gæsterne. Så blev Nibe ramt af en del udvisninger og Horne kunne endnu engang trække fra. Der var aldrig tvivl om resultatet, dertil havde Nibe damerne en for stor off dag. 
Men Nibe damerne kunne glæde sig over endnu en sæson i 3. division, efter en meget spændende afslutning på sæsonen.
På holdets vegne takker træner Tulle Skoda både publikum og det trofaste heppekor for en god og oplevelsesrig sæson, der sluttede som man på forhånd kun kunne håbe.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"