Nibe Festival fik nye folk i bestyrelsen

Onsdag, 24/02/2010 11:59

Årets generalforsamling i »Nibe Festival af  1992« blev afviklet torsdag i sidste uge, og formand Michael Breuer kunne berette at 2009 ikke bare var et jubilæumsår, hvor alle sejl var sat til for at opnå succes - det blev også et rent jubelår. Allerede inden festivalen skulle afvikles var der stort set udsolgt, og vejret viste sig også fra den pæne side, da det mest omfattende nogensinde i festivalens historie skulle afvikles - og de mange topnavne skuffede heller ikke da det rekordstore antal publikummer entrede Skal skoven for at få nogle gode oplevelser. Økonomisk bød Nibe Festival 2009 på omsætningsrekord på 19,6 mio. kroner. En stor del af overskuddet - nemlig 1,25 mio kroner er udloddet til medhjælpende forreninger.

Nye kræfter i bestyrelsen
Generalforsamlingen bød også på valg til bestyrelsen, og her blev der valgt ikke mindre end fire nye:
Peder Bach, som har været tilknyttet Crewpitten på festivalen, træder ind i bestyrelsen sammen med Thomas Larsen, som også har erfaring med arbejdet - mest fra diverse boder på junglestien. Troels Severinsen har i mange år styret fadølsbaren på hestepladsen - også han er ny i bestyrelsen. Sidst, men ikke mindst er Birgitte Guldberg nyvalgt - og hun er den eneste, som er helt ny i denne sammenhæng.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"