Ni dele af to 3000 år gamle bronzesværd fundet ved Gislum

Af Torsten Hansen, Søndag, 12/05/2019 09:00

Sammen med andre interessante fund skal de nu vurderes af Nationalmuseet

GISLUM: En af markerne nær Gislum Kirke har vist sig at gemme på spændende bronzealderfund. Metaldetektorførerne Eva Keseler Andersen og Ib Møller Andersen har i løbet af vinteren fundet ikke færre end ni bronzestykker, der stammer fra to forskellige bronzesværd.

De to, der gennem seks år har gået med metaldetektorer, var i onsdags på Vesthimmerlands Museum i Aars for at aflevere sværd-stykkerne, der højst sandsynligt vil blive betegnet som Danefæ.

- Jeg vurderer, at bronzesværdene er fra den tidlige del af Yngre Bronzealder, hvilket vil sige år 1000 til 900 før kristus, siger museumsinspektør Bjarne Henning Nielsen, Vesthimmerlands Museum.

Læs mere i Aars Avis onsdag.

 

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"