Naturfredningsforening tændte ild for at beskytte kysten

Formålet var sammen med resten af Danmark at slå ring om kysterne, for at vise at man ønsker dem frie og ubebyggede.

65 fremmødte dannede kæde med fakler
De over 65 fremmødte til aktionen i Trend blev budt velkommen med en kop varm kakao på denne råkolde og blæsende aften af formand for DN Vesthimmerland, Svend Skriver Dahl fra Løgstør. 

Den varme drik kunne de fremmødte indtage ved det blusende bål på stranden, hvis ild efterfølgende forplantede sig til 50 fakler. I en menneskekæde kunne man i en 10 minutters tid observere de 50 fakler på rad og række langs vandkanten, som vakte opsigt fra de forbipasserende biler på Viborgvej.   

Regeringen vil fjerne strandbeskyttelseslinjen
Efter at faklerne var brændt ud og protesten var udført, samlede Svend Skriver Dahl folk omkring bålet på stranden for at holde en tale omkring baggrunden for aktionen:

Regeringen vil gøre det nemmere at bygge ved vores kyster. Blandt andet vil den fjerne strandbeskyttelsen i og omkring byerne og udvande strandbeskyttelsen uden for byerne.

Vi forventer, at regeringen snart fremsætter lovforslag herom. Det er derfor sidste udkald for at vise, at vi er mange, der holder af de frie kyster – og ønsker den nuværende beskyttelse bevaret.

Vil sende signal om det ikke er iorden
Det vi har gjort i dag ved at tænde bål og fakler ved de frie danske kyster landet over, er et signal til regeringen om, at den ikke skal sælge ud af vores hvide strande og grønne klitter.

I DN Vesthimmerland ønsker at Vesthimmerlands kommune udvikler de byer og anlæg, der allerede er langs den 60 km lange kyststrækning og bevarer de mellemliggende kyster frie og ubebyggede. Det mener vi er til glæde og gavn for beboere og turister.

Svend Skriver Dahl uddybede:
DN har nu i næsten 105 år været aktive i beskyttelse af kyster og strande.  DN blev stiftet i 1911 for at bevare dansk natur og sikre befolkningen adgang til den. Den første formand var forresten landbrugsminister og landmand.

Med Naturfredningsloven fra 1917 fik danskerne ret til at færdes overalt langs kysten, og i Naturfredningsloven fra 1937 fik DN trumfet en strandbeskyttelseslinje igennem, som holdt de 100 meter nærmest vandlinjen fri for bebyggelse. Senere blev strandbeskyttelseslinjen udvidet til at være de 300 m som den er nu.

Kommunerne kan gøre hvad de vil
Regeringen vil nu med sin vækstpakke reelt fjerne strandbeskyttelseslinjen på de 300 meter, og Naturstyrelsen skal ikke mere være tilsynsmyndighed, og kommunerne kan gøre som de vil.

Regeringen stopper ikke her. Den vil nemlig også ophæve kystnærhedszonen, som er en 3 km bred zone, hvor kommunerne skal tage særlige hensyn til natur og landskab, når de planlægger byggeri. Og så vil regeringen generelt gøre det sværere for borgere og organisationer som DN at modsætte sig byggeri i strandbeskyttelseslinjen, idet høringsfristerne forkortes, og det bliver gjort dyrere at anke til Natur- og Miljøklagenævnet.

Kan give bagslag i vandkantsdanmark
Det er regeringens forsøg på at skabe positiv økonomisk udvikling og arbejdspladser i vandkantsdanmark, hvilket selvfølgelig er vigtigt. Men- det forsøg på økonomisk vækstskabelse kommer en meget lille del af befolkningen til gode – samtidig med at den konsekvent går ud over vore fælles, uerstattelige naturressourcer. Det er håbløst gammeldags at skabe vækst på bekostning af natur og miljø.

En Gallupundersøgelse fra 2014 viste at 90% af danskerne hylder adgangen til den fire natur langs kysterne. 90% ønsker dem friholdt for byggeri og 90% af kystturisterne vælger Danmark på grund af de forhold der er  ved kyst, strand og hav.

Skal vi have hoteller og restauranter på stranden? Turisterne efterspørger det ikke. Danskerne siger klart nej. Alligevel siger en række politikere ja.

Der er langs den jyske vestkyst alene i den nuværende lovgivning plads til 25 feriehoteller, 14 campingpladser, 9 vandlande, 9 lystbådehavne og 20.000 sommerhuse.

De værdier, der gennem alle tider har stået som fædrelandets unikke naturarv, skal nu udnyttes i formentlig kortsigtede økonomiske interesser. Argumenterne baserer sig på en uskøn sammenblanding af naturbeskyttelsesloven og planloven og fiktive behov.

Vil ikke sælge ud af fælles naturarv
Danmarks Naturfredningsforening vil gerne slå fast: Ingen politiker har ret til at sælge ud af vores fælles naturarv. Åbner vi for byggeri, er det startskuddet til at lukke kysterne. Det er Danmarks ypperste natur, der er i spil.

Kysterne er en fælles og særlig dansk værdi, som generationer også før os helhjertet har værnet om. Det er sket for at kunne give denne smukke vilde natur videre til os og generationerne efter os.

Der er utvivlsomt behov for at se på den nuværende lovgivning, der blevet mere og mere forgrenet.

Angrebene på strandbeskyttelseslinjen tager ofte udgangspunkt i nogle historier om Naturstyrelsens nej til en havebænk, en bålplads, et sæt havemøbler, et højbed eller en altan. Sjovt nok er det vist sager fra Vesthimmerlands kommune. Men når der gives ja, forbigås det i dyb tavshed. Og der siges faktisk ja i mange sager, og det er godt for alle at der er en ret ensartet administrationspraksis i hele landet, lød det fra Svend Skriver Dahl på Trend Strand søndag aften.