Mistanke om krybskytteri

Tirsdag, 06/07/2010 14:45

LILLE VILDMOSE: Lyden af skud kan i disse uger høres både tidligt og sent, også nogle gange for sent. Jagten på råbuk og regulering af rævehvalpe er i fuld gang her i sommervarmen, men må kun foregå fra solopgang og til solnedgang. I nord enden af Lille Vildmose i området omkring Porsemosen har flere lokale desværre hørt skud langt tid efter solnedgang. Søndag den 27. juni hørte vi skud så sent som 23.35, fortætter Mogens Mosgaard, som bor tæt på Porsemosen, og solen gik ned allerede 22.16. Hvis det er tale om jagt, er det en klar overtrædelse af jagtloven, siger Mosgaard, og derfor er vi lokale blevet ekstra opmærksomme, og skriver nu ned, når vi hører skud efter solnedgang. Vi mener ikke det er i orden, og derfor vil vi også gå til politiet, hvis det ikke holder op, for det er nemlig ikke første gang vi bemærker skud efter solnedgang. Jeg er selv jæger, siger Mogens Mosgaard til slut, og skal vi gavne jagtens sag i Danmark, må alle jægere altså overholde den gældende lov.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"