Middelalderen kommer til Godthåb

Tirsdag, 09/06/2009 00:07

Den kommende weekend leges der middelalder i og ved Godthåb kirke i Godthåb by ved Svenstrup.

Der er bryllup i Godthåb kirke, hvor brudeparret vies rigtigt iklædt tøj fra middelalderen. Brudeparrene vil blive lagt i seng uden for kirken med sang og en hjertestyrker. Hver for sig.

Uden for på marken ved Tostrupvej og Volstrupvej er der opstillet telte, boder og restaurant. Der er mange forskellige slags lege for børn samt kampshows, arbejdende smede og musikanter, der sørger for underholdning, dans og sang.

Søndagen indledes med en messe kl. 10.30 i Godthåb kirke, som vil være en messe for alle sanser, og hvor den gregorianske duo Magnificat fra København medvirker. Dagen igennem er der forskellig slags underholdning på pladsen. Alle kampshows begge dage er ved Himmerlands Middelaldercenter.  

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"