Mere handicapvenlige forhold i St. Ajstrup

Onsdag, 28/07/2010 10:18

Handicap toilet, og rampe til  rollator- og kørestolsbrugere, er det sidste nye tiltag i St. Ajstrup Forsamlingshus – Den Gamle Skole.

Ved hjælp af Lokale sponsorer, div. fonde og stor indsats med frivillig arbejdskraft, kan borgerforeningen i St. Ajstrup nu glæde sig over at kunne byde ind med mere handicapvenlige forhold.
Man kan således som kørestolsbruger benytte faciliteterne i St. Ajstrup.
Med kørestolsrampe og et stort handicapvenligt toilet, skulle det gerne blive nemmere at færdes i forsamlingshuset. Uden for er lagt fliser, så man i kørestol kan køre en tur til den lokale branddam og nyde springvandet og den lokale kunst, siger Sabrina Tvedergaard til Nibe Avis.
Af andre nye tiltag er der tænkt på børnefamilierne, da der er planer om pusleplads til småfolkene. Borgerforeningen håber derved, at flere vil benytte sig af muligheden for at leje forsamlingshuset; Den Gamle Skole, i landsbyen vest for Nibe, slutter Sabrina Tvedergaard.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"