Mere fakta om D-vitamin

Tirsdag, 30/03/2010 11:28

Forskere har foruden en øget risiko for knogleskørhed nu påvist en sammenhæng mellem D-vitamin mangel og en markant øget risiko for åreforkalkning, sukkersyge, forskellige kræftformer og et svækket immunforsvar. Der er flere væsentlige årsager til, at forskerne ikke har opdaget disse sammenhænge langt tidligere. Mangel på D-vitamin giver ofte ikke symptomer eller også er hverken læger eller patienterne opmærksomme på at mere uspecifikke symptomer i form af træthed og ømhed af muskler og led eller hyppige infektioner kan skyldes D-vitamin mangel.
Konsekvenserne af åreforkalkning i form a blodpropper i hjerte eller hjerne er ligesom mange kræftformer ofte årtier om at udvikle sig, og derfor har forskerne ikke koblet D-vitamin mangel sammen med til disse sygdomme før de opdagede at så mange andre væv i kroppen har behov for D-vitamin for at fungere optimalt. En persons D-vitamin indhold kan meget nemt bestemmes i en blodprøve. Prøven hedder 25-hydroxy-vitamin D, og bør ligge på mindst 80 nmol/l for at der ikke foreligger D-vitamin mangel. Op mod 90% af alle danskere har i vinterhalvåret under de anbefalede 80 nmol/l og selv om sommeren har halvdelen af danske bloddonorer D-vitamin mangel.
D-vitamin mangel er blevet mere udbredt i alle aldersgrupper dels pga. flere indendørs aktiviteter dels fordi danskerne i langt højere grad er begyndt at lytte til kampagnerne, som advarer mod solens skadelige virkninger. Helt at undgå solen er dog det samme som at få D-vitamin mangel, da danskere får mellem 80 og 90% af D-vitamin behovet dækket gennem solen. Den eneste måde at sikre sig mod D-vitamin mangel er gennem indtagelse af tilskud, fordi den mængde D-vitamin de fleste danskere skal indtage for at sikre sig mod D-vitamin mangel ikke kan dækkes gennem kosten, men kræver et ekstra dagligt tilskud på mindst 1000 Internationale Enheder, hvilket svarer til 25 ÃŒg (1 ÃŒg D-vitamin = 40 IE). Der har været en udbredt (og helt fejlagtig) opfattelse af at Dvitamin i større doser er farligt. Solbadning af ca. 15 minutters varighed tilfører kroppen en mængde D-vitamin, der svarer til at spise omkring 15.000 IE. Der er aldrig set tegn til D-vitamin forgiftning hos intense soldyrkere, og det skyldes at mennesker, i lighed med andre dyr, er tilpasset solens vitamin.
Et ekstra dagligt indtag på mindst 1000 IE D-vitamin skal ganske enkelt betragtes som en erstatning for det D-vitamin de fleste danskere ikke længere får dækket gennem regelmæssig solbadning i sommerhalvåret. Mange vil ikke umiddelbart kunne mærke forandringer, når de begynder at spise D-vitamin, og derfor er det af afgørende betydning at danske forbrugere har adgang til D-vitamin tilskud med en videnskabelig dokumentation for optagelighed og sikkerhed.
Desværre er det ikke tilfældet i dag, fordi D-vitamin kan sælges som kosttilskud uden nogen krav.쇓
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"