Menighedsråd ønsker at lægge sig sammen

Onsdag, 02/03/2016 11:20

Meget er allerede fælles
Sognene har været fælles om præstegården i Louns. Strandby har eget sognehus, mens Louns og Alstrup har fælles sognehus i Hvalpsund.

Flere af sognene deler kirkesanger og flere af sognene deler organist. Alle 3 sogne udgiver også et fælles kirkeblad – og der arrangeres fælles sogneaftener på tværs af de 3 sogne. Man holder gode fælles arrangementer i kirkerne og samtidig er man gode til at holde fast i de mange gode traditioner der er i hvert sogn.

For en del år siden begyndte man at holde fælles menighedsrådsmøder - for mange af de beslutninger man skal træffe, skal man alligevel være fælles om. Fællesmøderne gav også færre menighedsrådsmøder for den fælles præst.

 

Klar til at gå skridtet videre

Nu er menighedsrådene klar til at gå et skridt videre idet de ønsker et fælles pastoratråd. Dermed ændres 3 menighedsråd og 3 kasser med budget og regnskab til 1 menighedsråd og 1 kasse.

Nyt Pastoratråd fra næste kirkeår
Et udvalg, nedsat af menighedsrådene med 2 repræsentanter fra hvert af de 3 råd er allerede nået langt – så langt, at man i december sidste år vedtog at menighedsrådene i Louns, Alstrup og Strandby sogne sammenlægges fra 1. søndag i advent 2016.

 

12 medlemmer
Det nye Pastoratråd er sammensat af 4 valgte medlemmer fra hvert sogn – i alt 12 medlemmer.

Der skal være 1 kirkeværge for Strandby Kirke og 1 kirkeværge for Louns og Alstrup Kirker.

 

2-årig prøveperiode
Det er ligeledes bestemt at sammenlægningen foreløbig kører som en 2-årig prøveperiode, hvorefter det nye Pastoratråd ved afstemning skal beslutte om samarbejdet skal fortsætte.


Menighederne indkaldes snart
De tre nuværende menighedsråd vil derfor i nær fremtid, indkalde til hvert deres menighedsmøde for at orientere om sammenlægningen og drøftelsen heraf samt en endelig afstemning herom.

 

Det gøres opmærksom på, at en eventuel sammenlægning af menighedsrådene kun vil være administrativ. De 3 sogne vil stadig være selvstændige enheder.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"