Menighedsmøde i Suldrup Sogn

Tirsdag, 27/04/2010 14:35

SULDRUP: Menighedsrådsmøderne er offentlige for sognets beboere, som er velkomne som tilhørere, og sådan har det været i mange år. Den nye regel om det årlige menighedsmøde sikrer, at deltagerne ud over at være tilhørere også har taleret, kan stille spørgsmål og forslag og gå i dialog med menighedsrådet.
På mødet den 6. maj vil menighedsrådet fortælle om arbejdet i det forløbne år, herunder ikke mindst de erfaringer med det nye sognehus ved kirken. Endvidere vil man fremlægge udkastet til kirkekassens budget for 2011, som
kan diskuteres og evt. rettes til.
Endelig vil fremtiden, især det kommende års arbejde, være på dagsordenen. Hvilke opgaver venter forude? Hvordan prioriterer man det kirkelige arbejde? Kan kirken gøres mere nærværende i sognet? Hvis ja - hvordan?
Menighedsrådet håber meget på et godt fremmøde.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"