To medaljer til BUCK

Torsdag, 10/12/2009 11:08

BLENSTRUP: Blenstrup UniCykel Klub har igen sendt fire super motiverede cyklister og deres familier til Landsmesterskaberne. Denne gang i Frederikssund, hvor de stillede op i disciplinerne; Gruppe Freestyle med; på loftet sidder nissen Isabell Hjorth samt rotterne Astrid Nyborg Sørensen, Aleksander Glargaard Andersen og Rebecca Hjorth, Solo Freestyle for både drenge og piger, hvor både Aleksander og Astrid stillede op, og hvor Astrid Nyborg Sørensen tog bronzemedaljen. Samt i Standard Skill for piger, hvor både Astrid og Rebecca stillede op, og hvor Rebecca Hjorth tog bronzemedaljen. Men uden en stor indsats fra jer alle fire var det ikke gået. I er gode til at støtte, træne, glædes og opmuntre hinanden, hvor den rette team ånd hele tiden lyser i gennem. Derfor er man som klub også stolte af at sende Jer af sted.

Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"