Med Annes Rejser til Kroatien

Tirsdag, 27/04/2010 14:36

Hos Annes Rejser kender man særdeles godt vejen fra Roslev til Porec på halvøen Istrien i Kroatien.  
I hele juli måned kører de firestjernede luksus-busser nemlig i fast rutefart. Kendskabet til Istrien er oparbejdet gennem de seneste syv år - og med stor succes. Mange af gæsterne har været med indtil flere gange.
Men hvorfor Kroatien? Fordi..., siger John og Annelise nærmest i munden på hinanden. - Det er bare alletiders feriested og for alle aldre.  Istriens kyst er bare så smuk. Den er uspoleret, der er rent, der er varmt, vandet er klart og meget børnevenligt. Og kroaterne er utrolig venlige og gæstfrie.
Og maden. Den er bare go’. At sidde på en klipperestaurant med et lækkert måltid mens man nyder havudsigten og snakker om dagens oplevelser det kan ikke være meget bedre, siger John.
Kroatien har faktisk afløst Italien som feriested, og med god grund, siger Annelise med smil på læben.
Porec er en ca. 2000 år gammel og meget velbevaret by som blev opført af de gamle romere. Fuld af særdeles smukke, historiske bygninger, brostensbelagte stræder og et hyggeligt havneområde. Og med den allerskønneste badestrand, billige priser og store børnerabatter kan man godt forstå Kroatiens popularitet.
Annes Rejser har fastlagt fire afgange i juli måned. Langt over halvdelen af pladserne er allerede besat. Så vil man være sikker på sol, sommer og svømmetur skal man snart beslutte sig, hvis man vil ha’ plads i bussen.
Ordet er dit
CAPTCHA
Vi har brug for din hjælp til at forhindre spam, det eneste du skal gøre er at sætte flueben ved "Jeg er ikke en robot"